Lone Bred driver klinikken Nyd Livet i Padborg.

Lone Bred får folk til at nyde livet

Lone Bred har i 11år haft sin klinik Nyd Livet i Padborg, hvor hun hjælper folk med deres skavanker fra sportsskader, hovedpine, spændinger og overbelastninger. 

“Jeg laver fysiurgisk massage, som dræner kroppen for affaldsstoffer og giver et bedre kredsløb”, fortæller Lone Bred, der er en kvalitetsbevidst massør og RAB-registreret.

I klinikken, som ligger på Kalvehaven i Padborg, gør Lone Bred meget ud af at give sine klienter en effektiv og professionel behandling.

“Jeg ser ofte, at folk går rundt alt for længe med smerter. Gør man ikke noget ved det, kan det ud vikle sig til en kronisk skade”, fortæller Lone Bred. 

Klienterne er oftest stamkunder og får en tid fra gang til gang, da forebyggelse er bedre end helbredelse.

Det seneste tiltag er en uddannelse indenfor vitaminer, mineraler og kost. 

“Jeg kan nu vejlede mine klienter til at skabe et fundament, hvor kroppen og sindet genopbygges. Med de rigtige vitaminer, mineraler og kost fås en bedre balance og en hurtigere vej til helbredelse” fortæller Lone Bred, der også tilbyder behandling af stress, varmemassage, coaching og terapi. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.