Torben Nielsen, Michael Nørlund og Jonna Seemann

Lokale bakker op om butikslivet

Coronakrisen gav uventet travlhed i butikkerne i Gråsten op til påske.

“Mange kunder er blevet meget beviste om at handle lokalt. De køber gerne et gavekort oveni den normale handel”, fortæller Torben Nielsen Fri Bikeshop.

Han havde solgte nye cykler klar til afhentning, men også reparationer på værkstedet har været i vækst.

Også på Bygma Gråsten oplever souschef Michael Nørlund øget handel.

“Folk er blevet trofaste til at handle lokalt. Hjemsendte har været flittige til at få alt muligt fikset i hus og have. Vi har solgt meget maling til både ude og inde samt solgt alt muligt forskelligt til gør-det-selv folk”, siger Michael Nørlund.

Opfindsomme

Hos butikkerne er opfindsomheden stor, for at skabe omsætning.

Både Bruhns og Garn & Tø kører ud med varer. Også Bageriet Kock har de seneste tre søndage kørt ud med rundstykker til kunder, der har bestilt senest kl. 12.00 om lørdagen.

Hos 2dreams i Borggade har man kørt med konkurrence, og det har givet øget salg.

“Vi oplever ekstraordinær stor opbakning fra de lokale kunder. Jeg kan næsten flyve”, siger en glad Jonna Seemann. ■

Skrevet af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80