Artikelbeskrivelse

Lettere at lægge gran på kirkegården

Af Søren Gülck
Selv om foråret står for døren og grannet på kirkegårdene er ved at være væk, ser personalet frem mod næste jul.
Kirkegårdspersonalet har nemlig gennemgået et intensivt kursus, som handlede om at ændre vaner og indføre nye teknikker, når gravene skal pyntes til jul.
Kurset er gennemført for at skabe bedre arbejdsmiljø, og for at mindske den belastning, der er på medarbejdernes ryg og knæ, når der lægges gran.
Et par måneder om året, er medarbejderne beskæftiget udelukkende med granpyntning. Ofte er det blæsende, regnfuldt og koldt netop i den periode. Det betyder ekstra belastning, når man arbejder på knæene eller med bøjet ryg 8 timer dagligt.
På sigt kan det give følgeskader, og det er dem man ønsker at begrænse med nye arbejdsmetoder.
Gravsteder
Gran lægges fremover ikke direkte på gravstedet, men indsættes i større og mindre net. Disse lægges efterfølgende ud på gravstederne i de mønstre der ønskes. Det samme gælder dekorationer, som opbygges på net. Når sæsonen er slut løftes nettene op, vendes og tømmes og er klar til genanvendelse.
”Nogle af de ting vi har arbejdet med, kan i en periode ses på Kværs Kirkegård, hvor man ved selvsyn kan opleve, det vi har arbejdet med”, siger kirkegårdsleder Hans-Nicolai Lorenzen. 

Kirkegårdsmedarbejdere skal ændre vaner, når gravsteder skal pyntes til jul. Foto Søren Gülck

Kirkegårdsmedarbejdere skal ændre vaner, når gravsteder skal pyntes til jul.
Foto Søren Gülck

Kirkegårdsmedarbejdere skal ændre vaner, når gravsteder skal pyntes til jul. Foto Søren Gülck

Kirkegårdsmedarbejdere skal ændre vaner, når gravsteder skal pyntes til jul.
Foto Søren Gülck