LAH holdt sommerfest med veterantraktorer

//LAH holdt sommerfest med veterantraktorer
LAH holdt sommerfest med veterantraktorer2018-08-03T08:07:00+00:00

Artikeldetaljer

LAH holdt sommerfest i Smedeby.

Foto Ditte Vennits Nielsen

LAH holdt sommerfest med veterantraktorer

LAH havde gjort et stort stykke arbejde med at stable en fin dag på benene, da foreningen med Svend Villadsen i spidsen afholdt deres årlige sommerfest.

Festen blev holdt i haven på Padborgvej i Smedeby, hvor Svend Villadsen bor. Selv om der var dannebrog ved vejen, P-skilte og banner sat op, lykkedes det ikke helt at få lokalbefolkningen til at bakke op om den festlige dag.

Men de der mødte op, havde en dejlig dag. Grillen var tændt, der var kolde øl, vin og sodavand. Både tombola samt lykkehjul udleverede gode gevinster. Der var endvidere stort loppemarked med gode loppefund.

Publikum kunne desuden se en stribe flotte Ferguson traktorer fra Kliplev Ferguson Klub. 

De originalfarvede traktorer er fabrikeret fra 1949 frem til 1955, og de smukke traktorer bruges til forskellige ringridninger rundt i Sønderjylland. Det tog  3 kvarter at køre traktorerne fra Kliplev til Smedeby. ■

Hans Werner Christensen, formand for LAH Svend Villadsen, formand for Kliplev Ferguson Klub Jørgen Thomsen, Christian Johannsen og Carsten Christensen foran deres flotte Ferguson traktorer.

Foto Ditte Vennits Nielsen

Tekst og fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenReporter
Ring 25 98 91 80
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det. Settings Ok