Ruth og Hans Hansen fejrer krondiamantbryllup. De fik i 1953 kongebrev, så de kunne blive gift. Foto Ditte Vennits Nielsen

Krondiamantbryllup i Padborg

Ruth og Hans Hansen i Padborg har onsdag den 13. februar krondiamantbryllup.

De har kendt hinanden siden 15-års alderen, hvor de mødtes til et bal i Flensborg. De fik et godt øje til hinanden og blev som henholdsvis 18 og 19 år.

“Dengang var man jo først myndig, når man fyldte 21 år, så vi måtte have et såkaldt kongebrev”, husker Hans Hansen. 

Der gik da også kun et par måneder, så blev deres datter Birthe født, og krondiamantbrudeparret har siden fulgtes ad i tykt og tyndt.

Efter giftemålet bosatte de sig i Vejbæk, hvor de boede i 4 år. Her kom deres søn Bent til verden. Hans Hansen var ansat i kommunen, og de fik derfor tilbudt en bolig i Padborg. Hans blev i jobbet lige til sin pension.

Foruden at passe hus og hjem var Ruth i mange år en kendt og afholdt kollega i hjemmeplejen. I 1965 kom der en lille efternøler, Preben, til verden, og han bor som den eneste af børnene stadig i Padborg sammen med sin kone Joan.

Julemand

Hans Hansen var i mange år børnenes bedste ven som julemanden. Han måtte stoppe på grund af  helbredet, og det var han meget ked af. Han er stadig med i Frøslev Sangkor. 

Ruth har i de seneste 3½ år boet på Rønshave Plejehjem, men hver eneste fredag ved 15-tiden henter Hans hende hjem til deres fælles bolig på Jernbanegade, hvor de elsker at hygge sig med gode venner og familie.

Ægteparret har 6 børnebørn og 12 oldebørn. De skal alle sammen med til festen, som holdes på Holbøl Landbohjem. ■

 

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80