Kongeparrets modtagelse i Gråsten bliver et tilløbsstykke

Kongeparret bliver modtaget på Gråsten Torv tirsdag 9. juli kl. 16.00.

Kongeparrets modtagelse i Gråsten bliver et tilløbsstykke

Der forventes tusindvis af mennesker til modtagelsen af Kongeparret tirsdag den 9. juli kl. 16.00 på Gråsten Torv.

Derfor opfordrer Søn­der­borg Kommune folk til at gå, tage cyklen eller bruge offentlig transport. Gråsten midtby vil være spærret for biler hele dagen, og bilister henvises til fire centrale parkeringspladser.

Modtagelsen af Konge­parret i Gråsten sker tirsdag den 9. juli kl. 16.00, når Kongeparret holder ferie på Graasten Slot. Da det er første gang, at Kongeparret har residensforlæggelse til Graasten Slot, forventes modtagelsen at tiltrække mange mennesker til Gråsten på dagen.

Går til slottet

Som noget nyt vil Konge­parret, efter modtagelsen på Torvet i Gråsten, gå fra Torvet til Graasten Slot via Slotsgade. Det er under forudsætning af, at vejret tillader det.

Derfor har Sønderborg Kommune besluttet at spærre for trafik på centrale veje i Gråsten by tirsdag den 9. juli fra kl. 10-19. Det drejer sig om:

Fra Torvet ved Borggade over Slotsgade og Slots­bakken til Felstedvej er spærret

Fredensgade ved nr. 11 til Slotsgade er spærret

Samtidig er Nygade spærret fra Ringgade til Torvet

Parkering på dagen:

Der forventes mange mennesker til modtagelsen af Konge­parret, så anbefalingen er, at man kommer i god tid, og det er bedst, hvis man kan gå sig til rette, tage cyklen eller bruge kollektiv trafik som tog og bus.

Hvis man kommer i bil, så anbefales følgende fire områder til parkering i Gråsten i midtby:

Ahl­manns­­parken, Ahle­feldvej 4, Politi­grunden på Konge­vej ved rundkørslen

Peter Marcussens Plads, Emmas Have 20

Ringriderpladsen, Johs. Kocksvej, 

Lukning af p-pladser:

Modtagelsen af Konge­parret betyder, at de offentlige p-pladser på Slotsgade er lukket hele dagen. ■

Kongeparret bliver modtaget på Gråsten Torv tirsdag 9. juli kl. 16.00.

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 4. juli 2024

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.