
Graasten Slot bliver fra 6. juli til 21. juli sommerresidens for Kong Frederik og Dronning Mary og deres fire børn.
Kongeparret kommer 15 dage til Graasten Slot
Det bliver en flot begivenhed, når der bliver modtagelse af Kong Frederik den 10. og Dronning Mary i Gråsten.
Gråsten Avis erfarer, at det nye kongepar flytter sommerresidens til Graasten Slot lørdag 6. juli og skal bo på slottet frem til søndag 21. juli.
Kongeparret fortsætter dermed traditionen for at bruge det sønderjyske slot som sommerresidens, hvilket også Dronning Margrethe har gjort, siden hun besteg tronen i 1972.
Kongeparret vil blive modtaget på Torvet med flag, og det er en stor glæde for sønderjyderne, at Kongeparret fortsætter den smukke tradition.
Dronning Margrethe vil tage sommerophold på Graasten Slot fra 19. juli og vil opholde sig der indtil 11. august.
Sommeropholdene på Graasten Slot begyndte i 1936, da det daværende Kronprinspar, Frederik og Ingrid, første gang holdt sommerferie i Sønderjylland. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 21. maj 2024
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
