Det daværende kronprinspar Frederik og Ingrid fik overdraget Graasten Slot efter deres bryllup i 1935. Året efter holdt de deres første ferie på Graasten Slot.

Kongefamilien elsker Gråsten

Det er i år 90 år siden, at det daværende kronprinspar Frederik og Ingrid i bryllupsgave overdraget Graasten Slot, som den danske stat havde købt i 1921

Kronprinsparret kom året efter giftermålet i Stockholms Domkirke for første gang på sommerophold på Graasten Slot. 

Også efter at de i 1947 blev kongepar, holdt de traditionen i hævd med at tilbringe somrene på Graasten Slot og samlede ofte familien der.

Efter at Dronning Ingrid fortsatte i enkestanden fra 1972 fortsatte hun med rollen som familiens samlende midtpunkt, og samlede Den Kongelige Familie på Graasten Slot.

For Dronning Margrethe har det betydet meget at komme til Sønderjylland.

“Jeg husker i allerhøjeste grad familiens sommerophold på Graasten Slot. Det sted, hvor man har haft sine sommerferier med sin familie, er ofte forbundet med de bedste minder”, har Dronningen udtalt til magasinet “Grænsen”, der udgives af Grænse­foreningen.

Dronningen overtog Graasten Slot efter sin mor, Dronning Ingrids død, og er kommet der hver eneste sommer siden. Nu glæder Dronningen sig over, at Kong Frederik, Dronning Mary og deres fire børn, årligt tager ophold på det hvide slot.  ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 19. juni 2025

Fotos af
Rie Lindequist, H.M. Dronningens Håndbibliotek, Kongernes Samling

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.