Det var et festligt øjeblik, da Kong Frederik og Dronning Mary ankom til Torvet i Gråsten.

Kong Frederik og Dronning Mary mødt af 9.000 mennesker

Mandag eftermiddag bød Gråsten velkommen til Kong Frederik og Dronning Mary med strålende sol, dannebrogsflag og stor folkelig opbakning.

Omkring 9.000 mennesker var mødt frem på Torvet og Slotsgade for at tage imod kongeparret, som ankom sammen med Prinsesse Isabella og Prins Vincent.

Børn bar kongekroner, og stemningen var både festlig og højtidelig, da kongefamilien hilste på de mange fremmødte.

“Det er meget dejligt at se så mange mennesker fra Gråsten og oplandet. Nu er det min del af familien, der kommer til Graasten Slot. Vi er en del af jer. Vi er særdeles glade for at være her”, sagde Kong Frederik i sin tale. Forinden var han blevet budt velkommen af borgmester Erik Lauritzen. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 30. juli 2025

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.