54-årige Peter Rune har startet sin egen akupunktur- og fysioterapiklinik hjemme i privaten på Egevej i Adsbøl, hvor han behandler mange forskellige diagnoser og fysiske skavanker.

Klinik Rune er åbnet i Adsbøl

Klinik Rune er navnet på den praksis for akupunktur og fysioterapi, som den 54-årige Peter Rune har startet hjemme i privaten på Egevej i Adsbøl. 

Han er født i Ruhr­distriktet og var 1990-1994 soldat i Tarp Eggebæk syd for Flens­borg. Han besluttede at blive i landsdelen og uddannede sig til fysioterapeut. Peter Rune har arbejdet som fysioterapeut siden 1996. I 2009 mødte han sin nuværende hustru Bettina, som er dansker.

“Jeg tog et intensivt danskkursus og fik arbejde i Sundheds­centret i Sønderborg kommune i efteråret 2009. I 2019 gjorde jeg mig selvstændig og lejede mig ind i en klinik i Vojens. Nu er jeg begyndt at praktisere i min egen klinik i vores hjem i Adsbøl. Det gør jeg to dage om ugen – mandag og torsdag – og vil på sigt udvide det til tre gange om ugen,” fortæller Peter Rune, hvis to store børn går i Æblegård Friskole i Adsbøl.

Han har uddannet sig til akupunktør og forventer sig meget af kombinationen i sin nye klinik. Siden Peter Rune afsluttede sit første akupunkturkursus i 2011 har han haft rigtig gode resultater med kombinationen af de to behandlingsmetoder. Efter­følgende har han viderekvalificeret sig til Master Akupunktør.

Behandlingerne omfatter såvel ortopædisk kirurgiske som neorologiske diagnoser. Derudover behandler han lidelser, hvor akupunktur har vist sig at have en rigtig god virkning. Det gælder for eksempel allergi, angst eller hovedpine.

Behandler smerter

Klinik Rune er RAB registreret, hvilket vil sige, han er godkendt behandler for patienter, som er medlem af Sygesikringen Danmark eller har en sundhedsforsikring, som mange arbejdspladser efterhånden er omfattet af.

“Jeg behandler akutte og kroniske ryg-, knæ-, skulder- og nakkesmerter. Akupunktur kan også virke mod mentale lidelser som nervøsitet, ADHD samt fertilitetsbehandling og forebyggelse af allergiske reaktioner for eksempel pollen- og græsallergi. Akupunktur virker tit mod neurologiske sygdomme som eksempelvis nervebetændelse,” fortæller Peter Rune, som også vil tilbyde årstidsbestemte behandlingsindsatser eksempelvis på den tid af året, der er højsæson for pollenallergi.

Peter Rune er i gang med at få lavet Klinik Runes hjemmeside med baggrundsinformationer og praktiske oplysninger. Pop up tilbud mod årstids- og aldersbetingede lidelser vil kunne findes på hjemmesiden og digitale platforme.

Kombinationen af akupunktur og fysioterpai er for ham at se ideel, da fysiske smerter lindres, og kroppen styrkes og genoptrænes efter skader under behandlingsforløbet.

“Ud over akupunktur og fysioterapi behandler jeg meridianbanerne. Det fremmer krppens energiflow,” fortæller akupunktøren og fysioterapeuten på Egevej. ■

Peter Rune har uddannet sig til certificeret akupunktør og er Master Akupuntør, så han kender meridianbanerne og ved, hvordan nålene placeres afhængig af, hvad patienten fejler, eller hvor man har ondt

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 23. oktober 2024

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.