Ole Jensen beskæftiger 6 medarbejdere i sit El-service-firma. Arkivfoto

Iværksætter i sin natur

Ole Jensen har drevet virksomheden Ole Jensen VVS i 25 år.

”Det ligger i min natur,” siger Ole Jensen om livet som iværksætter. Firmaet håndterer alt fra sædvanlige elinstallationer til opsætning af alarmer og reparation af hvidevarer.

Da Ole Jensen gik ud af skolen, viste han ikke hvad han ville.

”Jeg startede med at arbejde lidt i landbruget, men havde altid haft en nysgerrighed for, hvad elektrikerfaget indebar,” fortæller Ole Jensen.

”Det lød spændende for mig, det med at komme ud og møde en masse forskellige mennesker hver dag.”

Selvom det var elektrikerfaget, Ole Jensen først blev interesseret i, er det at drive virksomhed meget mere end ”blot” faget. 

Det indebærer i høj grad også hele driften af virksomheden, ansvaret for personalet og at man sørger for, at der er kunder i biksen.

Udfordringer

Da Ole Jensen startede sin virksomhed, var han mere end klar til at påtage sig alle de udfordringer. 

”Jeg ville prøve mig selv af, og se om jeg kunne få det til at køre. Der er jo mange udfordringer i at drive virksomhed. Der er mange forskelligheder og meget alsidighed i jobbet,” siger Ole Jensen.

Netop alsidigheden er dét, Ole Jensen bedst kan lide ved sit job. 

”Det bedste ved jobbet er alsidigheden. At jeg skal købe ind, stå for at sælge, administrere virksomheden og have det hele til at gå op i en højere enhed. Det er alsidigheden, der gør det spændende.”

Selvom Ole Jensen stadig er lige så glad for elektrikerfaget som altid, passer hans nuværende position ham derfor godt. I dag står han primært for alt det praktiske i virksomheden.

Hans 6 medarbejdere håndterer de opgaver, Ole Jensen finder til dem.

”Der er mange sjove og spændende opgaver, og dem er personalet gode til at arbejde med selvstændigt også. Vi har en rigtig god kundekreds, og et godt samarbejde med håndværkerne i området,” siger Ole Jensen. ■

Skrevet af

Esben Cronback
Esben CronbackReporter
Ring til 26 77 22 72