Gruppen Vise Versa giver koncert i Gråsten.
Irske toner i Ahlmannsparken
Kultur i Gråsten indbyder lørdag 23. november til irsk stuvning og irsk musik i BHJ-Salen.
Baren åbner kl. 11.30 og kl. 12.00 bliver gæsterne budt velkommen og buffeten med irsk stuvning er klar.
Efter at den er sat til livs spiller Vise Versa op med irsk musik. Kaffe og en småkage kommer heller ikke til at mangle i pausen.
Gruppen Vise Versa har spillet og optrådt i store og små sammenhænge i omkring 30 år, de seneste 10 år med nuværende besætning.
Gruppen består af Søs Ries, Anne Rubeck Brudvig, Mathias Ries Nyrup og Claus Brink Christensen. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 14. november 2024
Skrevet af
Jørgen Chr. Clausen
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.