
65 medlemmer af Kruså Husmoderforening deltog i generalforsamlingen.
Husmødre til generalforsamling
Der var god opbakning fra medlemmerne, da Kruså Husmoderforening forleden afholdt den årlige generalforsamling i Multihuset i Grænsehallerne. I alt 65 af foreningens 175 medlemmer deltog.
Formanden Rita Clausen fortalte om foreningens forskellige arrangementer og bedrifter i det forgangne år.
Efter generalforsamlingen består bestyrelsen af følgende: Formand Rita Clausen, næstformand Tove Mærsk Pedersen, Henny Bohm, Lilly Lykke Kristensen og Charlotte Schmidt Ludvigsen. Suppleanter er Ulla Dohn og Hanne Ellen Petersen.
Efter kaffe og lagkage kom der gang i lottospillet. Der blev spillet om 65 gevinster, som var medbragt af deltagerne.
Bestyrelsen har udarbejdet et spændende program for 2025. Der kommer en mad demonstration, udflugt til Koldinghus og Christiansfeld, et par kundeaftener og en eftermiddag på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 26. februar 2025
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
