Karina Hansen glæder sig til at lære nye teknikker hun kan tage med hjem til kunderne.
Foto Lene Neumann Jepsen
Husets Frisør sender hele holdet til Düsseldorf
Karina Hansen tager alle fem medarbejdere fra Husets Frisør med til Top Hair messe i Düsseldorf i denne uge.
Sammen med udstillere og gæster fra hele verden skal holdet bag Husets Frisør blive klogere på nye tekniker og suge viden til sig indenfor hår, beauty og make-up.
”Vi deltager alle i forskellige workshops og kurser i løbet af dagene. Når vi så kommer hjem, holder vi kurser for hinanden. På den måde får alle det bedste ud af vores tur”, fortæller Karina Hansen.
Når holdet er tilbage i Gråsten står det på forberedelse af Kvindemessen.
Karina Hansen vil dog ikke røbe, hvad man kan opleve på deres stand i Ahlmannsparken torsdag den 15. marts.
”Man kan prøve noget forskelligt hos os og vi har nyheder med fra vores mærker. Men de nærmere detaljer skal være en overraskelse for gæsterne”, siger Karina Hansen, der glæder sig sammen med hendes fem medarbejdere at hilse på alle omegnens kvinder til Kvindemessen. ■