Høstfesten i Frøslev byder på underholdning for børnene, smagsprøver og aktiviteter. Blandt andet optræder klovnen Lars Gusta.

Høstfest i Fritids­parken i Frøslev

Lokalforeningen for Frøslev Padborg har søndag den 8. oktober mellem kl. 11 og 14 arrangeret en høstfest i Fritidsparken i Frøslev.

Der er stablet et fint program på benene. 

Kl. 11 er der velkomst, og duoen Twilight spiller fra kl. 11.30 til 13. Fra kl. 13,15 til 14 optræder klovnen Lars Gustav med klovnerier. Han vil sørge for god underholdning til børnene med trylleri, gøgl og gags.

“Vi byder på smagsprøver af den honning, som kommer fra bistaderne i Frugthaven. Naturmælk byder på frugtyoghurt, og der kan købes kaffe, øl, vand samt pølser”, fortæller Henrik Schroll, der er blandt de frivillige. 

Høstfesten byder også på fodboldgolf, basket, beachvolley samt discgolf. 

“Vi får besøg af Trine Eisig Elmholt Otzen, der bager for en sag og sælger kager og syltetøj for at støtte den gode sag”, fortæller Henrik Schroll fra frugthaveudvalget, som glæder sig til at vise den flotte frugthave frem. 

Der er sat borde og bænke op, og der bliver god lejlighed til at snakke med hinanden. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.