Carsten Clausen Kock redegjorde for arbejdet i Gråsten Forum.

Højt aktivitetsniveau i Gråsten Forum

Efter tre års pause kunne Gråsten Forum atter holde nytårskur.

Nytårskuren fandt sted i BHJ-salen i Ahlmannsparken og samlede 80 mennesker.

Næstformand i Gråsten Forum, Carsten Clausen Kock, var stand-in for formanden, Jacob Petersen, der få timer før nytårskuren var blevet syg.

“Hvis vi ikke gør noget, sker der ikke noget”, understregede Carsten Clausen Kock, som pegede på en stribe resultater, som er kommet til veje.

“Vi har fået et nyt flygel i BHJ-salen, Tour de France blev en stor dag for Gråsten og en bystrategi for Gråsten, Egernsund og Rinkenæs er på vej”, nævnte Carsten Clausen Kock, som også kom med lidt malurt.

“Blomsterkummerne i Gråstens gader hænger i en tynd tråd. Det kan godt være, de ikke bliver til noget i år, fordi det er en dyr aktivitet”, nævnte Carsten Clausen Kock, som i samme åndedrag pegede på, at etape 2 i Ahlmannsparken er skudt til hjørne, fordi kommunekassen er tom. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.