
Malte (th) og Theo havde taget deres yndlingsbamse med til koncert. Foto: Helle Hockerup
Hjertevarm koncert rundede sæsonen af på Friluftsscenen
Friluftsscenen i Padborg Skov rundede søndag sæsonen af med en dag fyldt med musik, fællesskab og gode oplevelser for både børn og voksne.
Formiddagen stod i de mindstes tegn, da der blev inviteret til bamsekoncert. Mange børn havde taget deres yndlingsbamse med, og sammen med forældre og bedsteforældre blev der sunget, danset, grinet og delt bløde bamsekram.
Den festlige koncert blev leveret af tre dygtige lærere fra Aabenraa Musikskole og naturligvis af Bamsefar, som var i topform. De skønne omgivelser midt i skoven dannede en perfekt ramme om et musikalsk eventyr.
Fra København til Sønderjylland
Om eftermiddagen skiftede stemningen, da Kim Huess og Torben Rogat gik på scenen. De tog publikum med på en musikalsk rejse fra Langebro i København til Apenrader Chaussé i Sønderjylland.
Et par hundrede mennesker lagde vejen forbi Friluftsscenen og fik en dejlig musikalsk oplevelse på en skøn sensommerdag.
Dermed blev der sat et både musikalsk og hyggeligt punktum for årets sæson på Friluftsscenen med sang, smil og fællesskab som de helt store ingredienser. ■

Se alle billederne
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 24. august 2026
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

