Familiefesten i Padborg Torvecenter

Familiefesten fylder Torvecentret med glade mennesker. Arkivfoto

Fest og fællesskab i Padborg

Familiefesten i Padborg Torvecenter byder på en lørdag med musik, leg, underholdning og masser af fællesskab for hele familien.

Lørdag den 29. august fra klokken 10 til 14 bliver der igen fyldt med liv og glade mennesker i Padborg Torvecenter, når den årlige familiefest løber af stablen. Her kan både børn og voksne se frem til en festlig dag med sjov, leg, musik og underholdning.

Hatte, historier og masser af fantasi

Som noget helt nyt i år kan børnene opleve Hatteteater klokken 11.30. Det er et professionelt improvisationsshow, hvor hatte, børn og historier bliver blandet sammen til et overraskende og fantasifuldt univers.

Så går skumkanonen løs

Dagens store finale bliver klokken 13.30, når den populære skumkanon bliver tændt. På få sekunder bliver området forvandlet til et festligt skumunivers, når kanonen sender store mængder blødt og ufarligt skum ud over pladsen.

Byfornyelsen danner en ny ramme

Familiefesten får i år også glæde af det grønne område, som er en del af Torvecentrets byfornyelse. Området står nu i fuldt flor og er med til at skabe en hyggelig ramme omkring festlighederne.

Der er derfor lagt op til nogle hyggelige timer i hjertet af Padborg – med lokale butikker, gode tilbud, aktiviteter, musik og masser af fællesskab. ■

Familiefesten i Padborg Torvecenter

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 24. august 2026

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.