Artikelbeskrivelse

Årsskriftet bringer en fin artikel om Alnor Kro.

Årsskriftet bringer en fin artikel om Alnor Kro.

Historisk årsskrift med historie om Alnor Kro

Historisk Forening for Graasten By og Egn har udgivet et fornemt årsskrift. 

I det kan man blandt andet læse om Alnor og Alnor Kros historie skrevet af Bodil Gregersen og Marianne Lorenzen. 

Man kan læse om tiden under Ahlefeldt-slægten og første slesvigske krigs betydning for området.

I en ny serie “Gæve Gråstenere” fortæller arkivet om spændende personligheder i området. Seriens første person er Aage Petersen fra Gråsten, der voksede under barke kår med sin mor og bror. Han uddannede sig fra Københavns Universitet og blev ansat som atomfysiker hos Niels Bohr. Han blev professor og flyttede til USA, hvor han fortsatte sin videnskabelige karriere.

En tredje artikel sætter fokus på Stranderød og ålerøgerierne, som beskæftigede op til 60 personer, men den sidste artikel handler om Frode Beyer, der var præst i Rinkenæs og senere provst og biskop i Haderslev Stift fra 1956-64. ■

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.