blank

Henrik Dam Kristensen fortalte om sit liv fra landpostbud i Vorbasse til formandsposten i Folketinget. 

Henrik Dam Kristensen talte i Gråsten

Der er en verden til forskel på Henrik Dam Kristensens beskedne barndomshjem på Østergade 12 i Vorbasse og det imposante Christiansborg med sine højloftede sale på Slotsholmen. 

Folketingets tidligere formand, Henrik Dam Kristensen (S) berettede forleden om sit liv ved et møde i Ahlmannsparken, arrangeret af Ældre Sagen i Gråsten. 

Over for omkring 100 mennesker fortalte den 67-årige anekdoter fra et langt liv i politik. 

 Som ung skulle han finde sit politiske ståsted og skrev til forskellige partier om materiale. 

Valget faldt på Social­demokratiet, men som ung i Vorbasse var han meget alene med sin politiske interesse. 

Han stiftede en lokal DsU-afdeling. Det var en nem opgave for der var kun ham selv, men snart fik han flere unge med. Og med hans store engagement var kimen lagt til en lang politisk karriere, som begyndte i. 

Henrik Dam Kristensen var landpost i Vorbasse fra 1978-1986 og blev folketingsmedlem i 1990. I 2004 blev han valgt til Europa-Parlamentet, men valgte at stoppe i parlamentet, da han i 2006 blev valgt til partisekretær for Social­demokratiet. I 2007 blev han igen medlem af Folketinget, hvor han sad indtil 2022. I sin politiske karriere opnåede han at blive minister flere gange og var fra 2019-22 formand for Folketinget.  

Der var stille i salen, da Henrik Dam Kristensen talte, og der blev lyttet intenst, kun afbrudt af latter og grin fra publikum, for humoren havde sandelig også sin plads i hans liv. ■

blank
blank

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 6. november 2024

Skrevet af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.