blank

Direktør Hans Heissel

Heissel har overtaget Pillefragten

Vognmandsfirmaet Knud Erik Heissel i Gråsten har overtaget virksomheden Pillefragten. 

Det er bestilling af træpiller fra Tyskland på nettet, hvor Heissel leverer træpillerne lige til døren.

“Pillefragten har hjemme i Jelling. Det passer godt ind det, vi som vognmandsfirma laver i forvejen. Det giver en bedre udnyttelse af vognparken. Man bestiller, og vi leverer. Pillefragten har betydet, vi udvider vort leveringsområde af træpiller til Aalborg. Vi kører transport generelt i hele landet,” fortæller direktør i Hans Heissel, der sammen med sine brødre har overtaget efter faderen Knud Erik Heissel.

Man bestiller træpiller hos Pillemadsen eller TJ træpiller, og så er det vognmandsfirmaet fra Gråsten, der leverer. Træpiller bestilles ofte i så store leverancer, at det er en fordel at få dem bragt hjem af et vognmandsfirma.

Knud Erik Heissel etablerede virksomheden i Gråsten i 1979 sammen med sin hustru Kirsten. 

Vognmandsfirmaet tæller i dag 37 lastbiler og 22 medarbejdere. Virksomhedens nestor er mest aktiv i Genbrugsafdelingen, mens sønnerne har overtaget tøjlerne i hovedkvarteret. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 5. september 2024

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.