
I Padborg starter og slutter både Hærvejen og Gendarmstien – for mange Danmarks svar på den spanske Camino. Foto: Helle Hockerup
Hærvejen – Danmarks egen Camino begynder i Padborg
Padborg er et helt særligt udgangspunkt for friluftslivet. Her starter og slutter både Hærvejen og Gendarmstien, og i sommermånederne møder man dagligt vandrere og cyklister med rygsæk på vej ud på nye oplevelser.
Hærvejen strækker sig næsten 500 kilometer gennem Jylland – fra Toldog Grænsemuseet i Padborg til Frederikshavn eller Hirtshals. Undervejs fører ruten gennem smukke landskaber, historiske områder og en lang række kulturog naturoplevelser. For mange er Hærvejen blevet Danmarks svar på den spanske Camino. Turen handler ikke kun om at tilbagelægge kilometer, men også om fordybelse, refleksion og et pusterum fra en travl hverdag. Stempler langs vejen Siden sommeren 2023 har vandrere og cyklister kunnet tage et Hærvejspas med på turen. Passet giver mulighed for at samle stempler på 45 steder langs ruten og samtidig læse historier om de steder, man passerer. I Padborg findes stemplet i våbenhuset i Bov Kirke. Selvom der ikke findes officielle tal for brugen af passet, er det blevet en populær ledsager for mange, der ønsker et synligt minde om rejsen gennem Jylland. Grænselandets Have tager form Ved Toldog Grænsemuseet er udviklingen af projektet “Hærvejen Syd – hvor ruter og grænser mødes, og rejsen begynder” godt i gang. Projektet har et samlet budget på omkring 11 millioner kroner. Aabenraa Kommune bidrager med 5,6 millioner kroner, mens Nordeafonden støtter med 5,4 millioner kroner. Arbejdet forventes afsluttet ved udgangen af 2027. Målet er at skabe den bedst mulige begyndelse – eller afslutning – på vandreog cykeloplevelsen. Haven omkring museet omdannes til Grænselandets Have, hvor besøgende kan se frem til opholdsog legeområder, historiske formidlingselementer samt nye stiforbindelser, der binder området sammen og byder gæsterne velkommen til Danmarks ældste færdselsåre.
Se alle billederne
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.


