blank

Formand for Grænseløbet, Jerker Bruun, er en meget aktiv løber med gode resultater

Grænseløbet skydes i gang på lørdag

Grænseløbet skydes i gang for 38. gang lørdag den 21. september ved Grænsehallerne i Kruså.

Arrangementet appellerer til hele familien., der sammen kan få en rask løbeoplevelse på en efterårsdag.

Den nye formand for Grænseløbs­komiteen, Jerker Bruun, er selv en meget aktiv løber. Han har løbet 92 halvmaratonløb.

Han glæder sig enormt meget til at deltage på lørdag.

“Det er 2. år vi har en halvmaraton med. Sidste år var der over 100 tilmeldte løbere”, fortæller Jerker Bruun. Halv­maraton begynder kl. 12.45.

Grænseløbet består af de to normale ruter på henholdsvis 11,55 km og 5,15 km. Des­uden er der en gåtur på godt 5 km. Med andre ord, der er noget for enhver smag. 

Alle deltagere får sædvanen tro en medalje, og der er elektronisk tidtagning med chip i startnummeret. 

Man begynder sædvanen tro med fælles opvarmning inden løbet sættes i gang kl. 14.00.

“Vi har sørget for salg af grillpølser, øl og vand samt musik, når løbet sættes i gang. Så er der også noget de forhåbentligt mange tilskuere kan få tiden til at gå med, inden løberne kommer i mål”, siger Jerker Bruun.

Man kan tilmelde sig helt frem til løbsdagen kl. 11.00-13.30.  ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 18. september 2024

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.