Kirsten Elley taler i Gråsten.
Grænsedragning ved køkkenbordet
Med udgangspunkt i sin personlige familiehistorie og sønderjyske opvækst vil Kirsten Elley torsdag 21. november kl. 19.00 i Ahlmannsparken tale om de spændinger, der bor i grænselandet. For hvad er det med de der mindretal, og skal vi ikke bare se at komme videre?
Hun vil tegne et billede af, hvor mindretallene står i dag.
Kirsten Elley er opvokset i Kværs i et minefelt mellem en tysksindet far og en dansksindet mor, og hun spurtede ud af Sønderjylland, så hurtigt hun kunne, da hun blev myndig.
Siden har hjemstavns-længslen haft fat i kraven på hende med et nyt og anderledes syn på vores egn, og de kræfter, der er på spil og har været det.
Kirsten Elley er uddannet journalist.
Hun var i 27 år ansat ved Morgenavisen Jyllands-Posten i en række ledende stillinger.
Hun var fra 2016-2019 chef for DR Syd i Aabenraa, hun var pressekoordinator ved H.M. Dronningens officielle besøg i Slesvig-Holsten i 2019, og var fra efteråret 2019-2023 projektchef ved Flensborg Avis ansat i et A.P. Møller finansieret projekt, der havde til formål at styrke sammenhængskraften i det danske mindretal.
Sammen med teolog Liselotte Horneman Kragh er hun vært og ophavsmand til podcastserien Livstykker. Det er en samtalepodcast om eksistens. Tilmelding nødvendig senest 2 dage før til Lone Jørgensen: Mail: loke30@outlook.dk eller mobil 27 99 98 46.
Årsskriftet udleveres ved mødet. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 14. november 2024
Skrevet af
Hanne Næsborg-Andersen
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.