Victoria Emilie Terkelsen

Gråsten Skole arbejder med trivsel

Trivslen på Gråsten Skole kunne være bedre.

Normalt ligger slotsbyens store folkeskole over landsgennemsnittet, men i år ligger skolen under det nationale gennemsnit.

Tidligere elevrådsformand, Victoria Emilie Terkelsen Jørgensen, der gik på skolen sidste år, forstår godt faldet i elevtrivsel.

Hun mener, at det er på grund af et projekt, som hendes årgang var en del af i 8. klasse. 

Skolen fik ekstra penge til, at årgangen ikke længere var i klasser, men blev op delt i forskellige niveau grupper i de forskellige fag. 

Der blev sat mere fokus på den enkelte elev. Man havde en kontaktgruppe og lærer, som man kunne skrive til og snakke med. 

I 9. klasse blev årgangen til to normale klasser igen, da skolen ikke havde råd til at fortsætte projektet. 

“De nye klasser gjorde, at man ikke kunne danne trygge relationer til hverken elever eller lærere. Man havde få elever, man var tætte med på grund af projektet”, fortæller Victoria Emilie Terkelsen, som peger på, at Corona nok også har spillet en rolle for mistrivslen, da man ikke havde mulighed for at være tætte på samme måde. 

Flere grunde

Den tidligere elevrådsformand, der nu går i gymnasiet i Sønderborg, ser flere grunde til mistrivslen på skolen.

Blandt andet trænger toiletfaciliteterne til forbedring.

“Gråsten Skole har generelt dårlige toiletter. Det skal der sættes mere fokus på i fremtiden”, siger Victoria Emilie Terkelsen ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 31. oktober 2024

Skrevet af
Camilla Kästner Fog 

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.