Gråsten Landbrugsskole fejrede 100-års jubilæum i fuld vigør med tro på fremtiden

Det er 100 år siden, Gråsten Landbrugsskole slog dørene op til det første elevhold i 1924.

Godt 600 mennesker var fredag eftermiddag mødt op til jubilæumsfest med taler, sange, jubilæumsbog og festtale ved tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V).

I sin velkomst nævnte forstander Bjarne Ebbesen, at Gråsten Landbrugsskole siden sin begyndelse har været præget af den danske folkehøjskole.

“Ved indvielsen talte Th. Madsen-Mygdal, der senere blev statsminister. Dengang var eleverne i gennemsnit 25 år. Eleverne har gennem årene fået faglig uddannelse, almen dannelse og set et landbrug, der er fulgt med tiden”, sagde Bjarne Ebbesen, der har været forstander siden 2016.

Bertel Haarder understregede i sin tale de tætte bånd mellem Rønshoved Højskole, hvor han er født og opvokset, og Gråsten Landbrugsskole.

“Når dansk landbrug er et af verdens bedste, er det fordi danske landmænd er oplyste. Et lands velstand afhænger af, at folk har noget i deres hoveder”, sagde en veloplagt Bertel Haarder, som fastslog, at uden landbrugsskoler og højskoler havde Danmark ikke haft den velstand, vi har. ■

Fhv. undervisningsminister Bertel Haarder (V) holdt festtalen.

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 6. november 2024

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.