Brian O’Driscoll spiller tirsdag i efterårsferien på Torvet i Gråsten for borgere og turister. Der vil også være hoppeborge og klatrevægge.

Gråsten Handel fejrer efterårsferien

Efterårsaktiviteter for både store og små på Torvet tirsdag den 15. oktober

Den 15. oktober, tirsdag midt i efterårsferien, byder Gråsten Handel alle velkommen til en festlig efterårsdag med et væld af aktiviteter og masser af liv på Torvet i Gråsten. Gråsten Handel har i samarbejde med eksterne energiske og nye kræfter sammensat en eftermiddag fuld af spændende aktiviteter for store som små fra kl. 14 – 19.

Ved efterårsferiens arrangement på Torvet er der sat ekstra fokus på at få byens mange børnefamilier med. 

Imens børnene boltrer sig i hoppeborgen, i kreahjørnet og på klatrevæggen vil der være mulighed for alle at nyde kaffe, kage og frisk juice til overflod, akkompagneret af livemusik, der skaber den helt rette stemning og under teltdug, da efterårets vejr er skiftende. Der vil være rig mulighed for at snuppe et måltid mad på Torvet, så ingen skal gå sultne hjem. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 7. oktober 2024

Skrevet af
Louise Johnsen

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.