
Generalforsamlingen i Gråsten Forum trak en flok engagerede mennesker.
Gråsten Forum bremset af manglende afklaring fra kommunen
Selv om der ligger et gennemarbejdet idékatalog og færdige budgetter for etape 2 af udviklingen af Ahlmannsparken, kan Gråsten Forum ikke komme videre med projektet. Årsagen er, at der fortsat mangler en afklaring fra Sønderborg Kommune, lød det fra formanden på årets generalforsamling.
Det var en tydeligt frustreret formand for Gråsten Forum, Jakob Petersen, der på generalforsamlingen fortalte om situationen.
“Vi har forgæves prøvet at få en afklaring fra kommunen, hvor projektet nu ligger. Vi håber, at kunne komme videre med projektet i år, men indtil videre ligger projektet stille,” sagde han fra talerstolen.
Projektets anden etape, som skal bygge videre på de allerede gennemførte forbedringer i området, er ellers planlagt, budgetteret og klar til at blive sat i gang. Ifølge formanden har foreningen gentagne gange forsøgt at få svar på, hvor sagen befinder sig i den kommunale proces, men uden held.
Gråsten Forum håber, at dialogen snart kommer i gang, så udviklingsarbejdet i parken kan fortsætte. Foreningen har tidligere oplevet stor lokal opbakning til projektet og understreger, at man er klar til at rykke hurtigt, så snart grønt lys gives.
Indtil videre må både forening og borgere dog væbne sig med tålmodighed, mens projektet ligger stille i kommunens systemer. ■

Formand for Gråsten Forum, Jakob Petersen.

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 5. marts 2026
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

