Historiker Mathilde Marker startede rundvisningen i Barak H6 i Frøslevlejren

Der var udsolgt til Frøslevlejrens rundvisninger om ”Flugtfortællinger i projektørens lys” i efterårsferien. Rundvisningen startede i barak H6, ”H” er det tyske navn for fange, Häftling.

Frøslevlejrens historiker Mathilde Marker, som er 25 år og fra Gråsten, stod for rundvisningen, og fortalte på fremragende vis Frøs­lev­lejrens historie med fokus på de 19 dramatiske flugtforsøg, som blev foretaget i løbet af de 9 måneder, Frøs­lev­lejren var i brug under Anden Verdenskrig.

Lejren var omgivet af høje pigtrådshegn, og i hjørnerne var fem vagttårne, der var bemandet dag og nat. Hvert tårn var udstyret med et maskingevær og en kraftig projektør, som blev kaldt “Gestapos øje”. Pro­jek­tøren kunne lyse på en afstand af 2,5 km.

Mathilde Marker fortalte om flugtforsøg gennem pigtrådshegnet og gennem minefeltet. Tyskerne satte “himmel og jord” i bevægelse, hvis en fange var undsluppet og efter det første flugtforsøg fra lejren, anlagde tyskerne i efteråret 1944 et bælte af landminer.

Hun fortalte også om de mere kreative flugtforsøg, f.eks. om en fange, som gemte sig i bunden af en køkkenaffaldskasse og blev transporteret ud af lejren med lastbil, for at blive afleveret hos en svindebonde i Fårhus. Og en fange, som havde iklædt sig en tysk uniform, som hang til tørre over hækken, og han spadserede ud af lejren med et “tschüss”.

Selv om nogle af flugtforsøgene sendte fangerne ud i frihed, kunne det også ske, at de søgte tilbage og kæmpede i modstandsbevægelsen og blev fanget igen og retur til Frøslevlejren.

12.000 fanger kom gennem lejren i løbet af 9 måneder

I Frøslevlejren var plads til 1500 – 2000 fanger i 15 fangebarakker. Lejren blev dog hurtigt overbefolket, i april 1945 var 5.500 fanger i lejren.

Lejren har haft 3 navne: Frøslev­lejren fra 13. august 1944 til 5. maj 1945. Efter Tysk­lands kapitulation den 5. maj 1945 skiftede lejren navn til Fårhus­lejren, hvor der fulgte et retsopgør efter besættelsen. Den danske stat overtog Fårhus­lejren, som blev anvendt som internerings- og straffelejr for de såkaldte “landssvigere”, som havde samarbejdet med den tyske besættelsesmagt.

I 1949 overtog den danske hær lejren, som fik navnet Pad­borg­lejren, og lejren blev frem til 1968 anvendt som kaserne.

I 1969 blev Frøslev­lejrens Museum oprettet på initiativ af tidligere Frøs­lev­fanger. National­museet påtog sig driften af museet, og i 1983 besluttede Søn­der­jyllands Amt og Bov Kommune at oprette Den Selvejende Institution Frøslevlejren.

Mathilde Marker fortalte, at Frøs­lev­lejren blev kaldt verdens mærkeligste fangelejr, som ikke tåler nogen sammenligning med de tyske KZ-lejre. Dansk For­valtning sørgede for forplejningen i lejren, og der var gode levevilkår.

På rundvisningen blev spurgt, om Frøslev­lejren havde en kirkegård. Mathilde Marker forklarede at der i løbet af de 9 måneder kun var få dødsfald i lejren, så der var ikke brug for en kirkegård. Ved dødsfald havde man en aftale med Røde Kors, som bragte de afdøde hjem til deres familie.

Frøslevlejren blev oprindeligt blev bygget for at undgå deportationer til KZ-lejre i Tysk­land, men alligevel blev 1625 fanger deporteret til KZ-lejre i Tysk­land, stik imod alle aftaler med den danske stat. Mathilde Marker fortalte, at det var fanger i alle aldersgrupper, kvinder og mænd, den yngste var 15 år, den ældste var 75 år. 237 døde i de tyske KZ-lejre.

I de sidste måneder af 2. verdenskrig, blev de danske fanger hentet hjem fra tyske KZ-lejre af De Hvide Busser, som var hvidmalede rutebiler.

Mathilde Marker afsluttede rundvisningen med at fortælle, at nogle af fangerne i Frøslev­lejren, om aftenen, den 4. maj 1945 hørte via BBC´s radio, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. De ventede dog med at fejre det til om morgenen, den 5. maj, hvor Danne­brog blev hejst i Frøslev­lejren kl. 8.00. ■

Gæsterne fik en god introduktion til rundvisningen

Der blev lyttet intenst til flugtfortællingerne i Frøslevlejren.