Frøslev Efterskole har haft besøg af piger fra Dresden i 10 dage.

Frøslev Efterskole får inspiration af tyske unge

Frøslev Efterskole har i 10 dage haft besøg af 5 tyske skoleelever sammen med deres lærer fra Dresden.

Pigerne har spist sammen med de danske elever hver dag, de har lånt dansesalen og koreograferet en dans, som de har vist for skolens danselinje og de har været i Flensborg og lavet et lille improviseret show i byens gågade.

Besøget falder fint i tråd med Frøslev Efterskoles beslutning om 2 nye linjefag fra skoleåret 2025-26, hvor kommende elever udover skolens eksisterende linjefagstilbud til den tid også vil kunne vælge international linje og outdoor.

“Vi bor jo praktisk talt på grænsen til Tyskland”, siger viceforstander Gyrite Andersen, som mener, det er oplagt, at efterskolen inviterer verden indenfor og selv rejser ud og møder unge i andre lande og bliver kloge på andre kulturer. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 6. juni 2024

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.