Lokalhistorisk Arkiv gemmer på mange klenodier fra Sundeved.

Frivillige sikrer Sundeveds historie for fremtiden

I det lokalhistoriske arkiv for Sundeved, der holder til i Bakkensbro Aktivitets- og Kulturcenter i Ullerup, samles en gruppe engagerede frivillige to gange om ugen for at registrere, scanne og opbevare de dokumenter og billeder, som borgere afleverer. 

Materialet spænder bredt, men fælles for det er, at detbidrager til Sundeveds historie.

Sundeveds lokalhistoriske forening i sin nuværende form så dagens lys i 1992, da de historiske foreninger i Ullerup, Vester Sottrup og Nybøl besluttede sig for at slå sig sammen. Arkivet drives af frivillige, som hver især bidrager med særligt kendskabtil de områder, de selv har rødder i.

Udover at bevare Sundeveds historie for fremtiden hjælper de frivillige gerne de borgere, der søger oplysninger om deres slægt, om tidligere ejere af deres hus eller om lokale begivenheder. Med deres store engagement sikrer de frivillige, at Sundeveds historie forbliver tilgængelig for kommende generationer. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 15. januar 2026

Skrevet af
Leske Trip

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.