Frisør Mette Perlewitz forventer en travl kommende tid. Lang tid uden at komme til frisør betyder en fyldt kalender.

Frisør: Endelig åben igen

Mandag morgen åbnede frisør Mette Perlewitz, Salon Skrænten, efter seks ugers nedlukning.

“Det har været nogle ualmindelig hårde uger, men nu er jeg superglad for at kunne åbne igen og byde kunder indenfor i salonen”, fortæller Mette Perlewitz, som allerede fredag morgen havde kunder i røret, som ønskede at bestille tid. 

Under nedlukningen har Mette Perlewitz oplevet, at kunder overførte penge til hende som gavekort. Når de kommer næste gang er klipningen betalt, men så er der penge til omkostninger efter genåbningen. 

“Jeg oplever, at folk har fuld forståelse for vores situation, og de glæder sig til at komme tilbage”, fortæller indehaver af Salon Skrænten i Kruså. 

Mette Perlewitz har en hyggelig salon med flot udsigt ud over Møllesøen.

Efter genåbningen er der mere afstand til kunderne, der står håndsprit på bordene og pladserne bliver omhyggelig rengjort, hver gang en kunde har forladt sin stol.

“Jeg forventer en travl tid”, siger Mette Perlewitz. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80