Artikelbeskrivelse

Friluftsscenen har program klar for 2020

De frivillige bag Padborg Friluftsscene har stablet et flot program på benene til det kommende år.

Traditionen tro starter festlighederne i skoven med pinsegudstjeneste og optræden af Frøslev Mandskor. Det er en hyggelig dag, hvor de smukke sangstemmer lyder fantastisk i det åbne land.

Den 5. juni afholdes Grundlovsfest med tale og koncert. Det er en god tradition at festligholde denne dag, og der plejer at være godt fyldt på stolerækkerne. 

I forbindelse med Genforeningen holdes et satirisk og musikalsk arrangement på scenen, hvor man kan opleve Rødkål & Sauerkraut, som Bov Sogn tidligere har haft et arrangement med i kirken.

Herefter følger to meget musikalske arrangementer med de to lokale bands GazzVærk og Banditterne Light. Begge bands giver den gas med ørehængende musik, og de leverer altid flotte koncerter.

Sæsonen begynder sædvanen tro med generalforsamling i februar og slutter med gåtur Niehuus sø rundt sidst på året. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenReporter
Ring 25 98 91 80