Museumsinspektør Mads Mikkel Tørsleff, uddeler Peter Madsen, SuperBrugsen Padborg, byplanlægger Kasper Espersen, arkitekt Rune Veile og formand for Bov Lokalråd John Christensen.
Fremtidens Lyreområde blev sat til debat
Fremtiden for Lyreområdet blev sat til debat ved et borgermøde på Lyreskovskolen, hvor omkring 100 borgere mødte op for at høre mere om planerne.
“Lyreområdet har mange styrker, herunder de autentiske fortællinger om grænselandets historie, den storslåede natur og de gode byer tæt på, nemlig Harrislee og Flensborg”, nævnte byplanlægger Kasper Espersen fra Aabenraa Kommune.
Ifølge planen får Hærvejen start- og slutsted i haven ved Told- og Grænsemuseet.
“Det sted er den bedste informationsstander for Hærvejen og Gendarmstien og vil blive et omdrejningspunkt for en ny fortælling om Lyreområdet”, sagde Kasper Espersen.
Arkitekt Rune Veile lagde vægt på de mange attraktioner, der allerede ligger langs Hærvejens gå- og cykelruter samt Gendarmstien. Visionen er at skabe et samlet oplevelsesnetværk med Hærvejen og Gendarmstien som rygrad.
Visionerne er store, og arbejdet vil først være gennemført i 2026.
Efter indlæggene var der stor spørgelyst.
Ombygningen af Torvecentret i Padborg blev også berørt. Anlægsarbejdet på første etape begynder senest sommeren 2025. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 21. november 2024
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.