60 mennesker lyttede intenst til en bevægende fortælling om at være fremmed i eget land.

I alt 60 mennesker var forleden samlet på Told- og Grænsemuseet i Padborg for at høre Rosemarie Østergaards historie om at være fremmed i sit eget land.

88-årige Rosemarie Østergaard fra Padborg var kun otte år, da hun i 1945 flygtede med sin mor og 3 små søskende fra Pommern – på flugt fra russerne, som var på fremmarch mod Tyskland. 

Hendes far var soldat og familiens flugt endte i Danmark, hvor de boede i en flygtningelejr frem til 1947.

Rosemarie Østergaard fortalte om forholdene under flugten, herunder de manglende sanitære forhold, frost og kulde, sygdom og sult, som gjorde forholdene helt umenneskelige.

Rosemarie og hendes familie mærkede som tyske flygtninge, at de bestemt ikke var velsete i Danmark. 

Efter fem års besættelse hadede mange danskere tyskerne, og alt det, de stod for. Vi blev spyttet på og råbt efter og det var meget ydmygende. Men det var også her i Danmark, vi fik en fremtid”, sagde Rosemarie Østergaard.

I 1947 blev familien genforenet med hendes far i Flensborg, og selv om han var slemt medtaget efter krigen, så kunne han dog gå.

Blev uddannet lærer

Rosemarie og resten af familien kom til at bo sammen med bedsteforældrene og hun startede i skolen. Senere kom hun på Jaruplund højskole og Askov Højskole og blev uddannet lærer.

Rosemarie har altid været taknemmelig for, at hun kom til Danmark, men hun har også nogle voldsomme oplevelser, som hun stadig kan opleve i drømme om natten. 

“I dag ved jeg, at det heldigvis kun er en drøm, men dengang var der ikke noget som hed psykologhjælp”, fortalte Rosemarie Østergaard, og husker følelsen af ikke at være noget værd, fordi hun var tysk flygtning.

Det tog hende mange år at fortælle hele historien om hendes fortid. Det var først engang i 1980´erne, hvor en foredragsforening i Padborg opfordrede hende til at fortælle sin historie. ■

Museumsinspektør Mads Mikkel Tørsleff havde en meget spændende samtale med Rosemarie Østergaard.