Artikelbeskrivelse
Formand stopper i Ældre Sagen i Bov
Af Ditte Vennits Nielsen
Formand for Ældre Sagen i Bov, Else Lund Jessen, ønsker efter 8 år på den ansvarsfulde post at træde tilbage på foreningens årsmøde, der holdes 9. marts.
Det meddelte hun overfor 70 mennesker, som søndag mødte op på Smedeby Kro, hvor der blev serveret gule ærter med tilbehør og en “bette en” til.
Knud Andersen underholdt med klaverspil og små anekdoter.
I Else Lund Jessens formandstid har Ældre Sagen i Bov oplevet en stor fremgang, og der er godt gang i aktiviteterne med blandt andet gymnastik, stavgang, bowling og indkøbsordning.