Formand for Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling, Helle Blindbæk.

Flot resultat ved årets landsindsamling

Søndag blev der igen afholdt landsindsamling for Kræftens Bekæmpelse, og i Gråsten blev det en succes med et endnu bedre resultat end sidste år.

I alt deltog 22 indsamlere, som tilsammen fik samlet 42.529 kroner ind. Det glæder den lokale indsamlingsansvarlige, Helle Blindbæk, som samtidig ser potentiale for endnu større opbakning fremover.

“Det er en flot indsamling, men jeg havde naturligvis ønsket, at flere kunne afse de få timer, indsamlingen foregår,” siger Helle Blindbæk.

De indsamlede midler går til kræftforskning, støtte til patienter og pårørende samt forebyggelse og oplysning. Ifølge organisationen anvendes kun 4 procent af midlerne til administration, hvilket betyder, at langt størstedelen går direkte til arbejdet med at bekæmpe kræft og hjælpe berørte familier.

Helle Blindbæk retter en stor tak til alle, der deltog i indsamlingen.

“Jeg er taknemmelig for hver enkelt, der mødte op. Sammen gør vi en forskel,” siger Helle Blindbæk. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 24. april 2026

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.