
Hans Christian Davidsen har på en video besøgt nogle af de steder, hvor topnazisterne gemte sig i og uden for Flensborg. Her står han foran kz-kommandant Rudolf Höß’ gemmested ikke langt fra Scandinavian Park lige syd for grænsen. Videoen kan ses på YouTube.
Flensborg-forfatter kommer til Bov Bibliotek
Flensborg var i 21 dage Nazi-Tysklands hovedstad.
Efter at Hitler havde begået selvmord i Berlin, drog hans afløser, storadmiral Karl von Dönitz, til Flensborg, hvor han og den sidste regering fortsatte helt frem til den 23. maj 1945.
Hans Christian Davidsen er forfatter og kulturredaktør på Flensborg Avis.
Han har skrevet bogen “Nazisternes sidste tilflugt med undertitlen” Maj 1945 i Flensborg – mellem ofre og gerningsmænd«.
Bogen fortæller han om ved et foredrag, der finder sted tirsdag den 31. januar klokken 19.00 på Bov Bibliotek.
Foredraget handler om de cirka 3000 nazisterne, der i krigens sidste dage flygtede til Flensborg, hvor nazisterne havde deres sidste lomme.
Her lykkedes det mange af de helt store forbrydere at gemme sig, få nye identiteter eller starte på en frisk i fine stillinger.
Henrich Himmler gemte sig her, Auschwitz-kommanden Rudolf Höß ligeså, og den berygtede nazi-læge Werner Heyde, der slog 100.000 handicappede mennesker ihjel, boede i Flensborg under dæknavnet Dr. Sawade helt frem til 1959.
De sidste tre spidser, rustningsminister Albert Speer, hærchef Alfred Jodl og storadmiral Karl von Dönitz blev den 23. maj 1945 af briterne arresteret på Flensborgs politigård, den tidligere Gestapo-central, under tilstedeværelse af verdenspressen. Alt dette og meget mere fortæller Hans Christian Davidsen om.
Bogen “Nazisternes sidste tilflugt” har fået fine anmeldelser i blandt andet Jyllands-Posten og på Historie-online.dk.
Foredraget vil blive ledsaget af enestående fotos og varer cirka halvanden time.
Entre er 50 kroner. ■
Fotos af
Lars Salomonsen
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.