
Med EM-titlen i hus har Mathilda Esmann Schrøder allerede skrevet sig ind i den lokale historie i Gråsten og meget tyder på, at dette kun er begyndelsen på en lovende international karriere.
Europamester fra Gråsten
Der var flag, smil og stolthed i luften på Vibevej i Gråsten, da 13-årige Mathilda Esmann Schrøder vendte hjem som nybagt europamester i både standard- og latin-dans for juniorer.
Den unge elitedanser har netop repræsenteret Danmark ved Europamesterskaberne i Bari i Italien, hvor hun imponerede dommere og publikum og sikrede sig førstepladsen i juniorrækken i to af de mest krævende discipliner inden for sportsdans.
Hjemkomsten blev alt andet end stille. Naboer, venner og familie stod klar med flag og lykønskninger, da Mathilda ankom. Hun var tydeligt rørt over den varme modtagelse.
“Det er helt vildt. Jeg havde ikke regnet med sådan en velkomst”, sagde en glad og stadig lidt overvældet europamester.
Mathilda går til daglig i 7. klasse på Gråsten Skole, hvor hun – udover lektier og klassekammerater – balancerer en travl hverdag med intensiv træning og konkurrencer på højt niveau. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 26. marts 2026
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.


