
De tre medarbejdere i Det Grønne Køkken vil være repræsenteret på Kvindemessen med Per Vadgaard, Louise Kählig og Steen Gredsted-Hansen. Fotos Jimmy Christensen
Det Grønne Køkken på årets kvindemesse
Det Grønne Køkken og SuperBrugsen i Gråsten vil i år være at finde på Gråstens Kvindemesse.
På årets kvindemesse i Gråsten vil Det Grønne Køkken deltage i samarbejde med sin nye ejer, SuperBrugsen.
Louise Kählig vil besvare spørgsmål og dele ud af smagsprøver fra Det Grønne Køkken, hvis sortiment og muligheder er øget betydeligt i kraft af SuperBrugsens opkøb.
Et bredere sortiment, erfarne slagtere og en stor indkøbsafdeling gennem Coop, er blandt de fordele som uddeler Jesper Thomsen, SuperBrugsen Gråsten, nævner.
Han påpeger desuden, at Det Grønne Køkken bliver drevet videre med samme koncept som altid, og at den eneste forandring udadtil vil være en modernisering af virksomheden – bl.a. i form af en fornyet hjemmeside.
Opkøbet medfører, at Det Grønne Køkken og SuperBrugsen parallelt vil kunne drage nytte af hinanden i et samarbejde, hvor SuperBrugsen f.eks. vil få leveret færdigretter og salater til Delikatessen, mens Det Grønne Køkken vil have markant flere ressourcer. ■
Skrevet af
Esben Cronbach
Fotos af