43-årige Daniel Staugaard fra Egernsund er genvalgt til byrådet for Venstre og er nu med i forhandlingerne, om der er noget, der kan bringe det liberale parti ind i konstitueringen mod, at byrådets næststørste parti får poster, der afspejler de otte mandater.

Sine 43 år til trods føler Venstres Daniel Staugaard sig ikke for gammel til at blive klogere. 

Han er i en hård valgkamp gået frem fra 591 til 705 stemmer siden sidste valg. Alt tyder i øjeblikket på, Venstre står uden for konstitueringen bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Slesvigsk Parti.

“Venstre gjorde det godt. Jeg er tilfreds med resultatet. Jeg vil gerne se nogle af de ting, jeg har været med til at beslutte – så som cykelstien mellem Rinkenæs og Kværs – komme i mål, så man kan se, vi bliver færdige med noget af det, vi har vedtaget. Nu skal cykelstien så screenes for flagermus. Jeg vil holde et vågent øje med den og håber snart, den bliver lavet,” siger Venstre manden.

Han sidder med ved forhandlingsbordet, når Venstre og flertalsgruppen skal finde ud af, hvordan samarbejdet går videre. Er der poster, som kan friste Venstre til et tættere samarbejde med flertallet, eller går Danmarks liberale Parti i skarp opposition med Danmarks­demo­kraterne og Liberal Alliance.

“Det giver et indblik i, hvad der er oppe at vende. Det er lærerigt og spændende at være inde i maskinrummet. Vi står til kun at få smulerne fra de rødes bord. Skal vi ind i et samarbejde, skal det, vi får, afspejle, vi er det næststørste parti med otte mandater,” siger Daniel Staugaard.

Venstre gik tilbage fra 11 til otte mandater i Søn­derborg byråd, men fik ikke den frygtede åreladning. Dansk Folkeparti valgte på valgnatten til de øvrige borgerlige partiers store fortrydelse at bakke op om ’den røde fløj’ med borgmester Erik Lauritzen i spidsen. Det er sådan, valg er.

“Vi mente, vi havde en klokkeklar aftale med de borgerlige partier om, vi først talte med hinanden. Alligevel valgte Dansk Folke­parti at bakke op om Social­demo­kratiet. Det er ærgerligt. Vi har brug for, grundlaget bygger på tillid. Det giver indtrykket af ikke at kunne stole på nogen hverken venner eller fjender,” siger Daniel Staugaard, der har været Venstre mand siden sin pure ungdom og må medgive, han stadig har noget at lære i det politiske forhandlingsspil, og at man selv må sætte grænsen for, hvad man går med til. ■