
Provst Kirsten Kruchov Sønderby og den nye sognepræst ved Bov Kirke, Anders Kirkegaard Jakobsen, fulgtes ad ind til gudstjenesten
Dåb ved præsteindsættelse
Den nye sognepræst i Bov Sogn, Anders Kirkegaard Jakobsen, begyndte efter indsættelsen med at døbe lille Tobias.
Derefter holdt han en flot og eftertænksom prædiken, som handlede om fortællingen om Adam og Eva og slangen i Paradisets Have, om at modstå fristelser og tage ansvar for egne handlinger.
Efter prædikenen rettede han en varm tak til menigheden.
“Jeg vil gerne takke menighedsrådet for at indstille mig som præst i Bov Sogn, og tak til det fantastiske personale her i kirken. Min mand og jeg har oplevet en hjertelig velkomst alle steder fra, og jeg glæder mig til at være jeres præst. Tusind tak, allesammen”.
Formand for menighedsrådet, Annette A. Henningsen, rundede indsættelsesgudstjenesten af.
“Velkommen til dig, Anders, vores nye præst og hyrde. At være præst er en gerning og ikke bare et arbejde og i menighedsrådet glæder vi os til, at du sammen med sognepræst i Kollund, Lars Meilandt Hansen, skal dele de kirkelige handlinger i Bov og Kollund kirker”. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 14. marts 2025
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.