Fodterapeut Lone Bakowsky var stolt over at være en af dem fra lokalområdet, der modtog det fine CSR mærke. Her får hun det overrakt af borgmester Thomas Andresen. Til højre ses viceborgmester Ejler Schütt.
CSR-mærket til lokale firmaer
Flere lokale firmaer har modtaget det eftertragtede CSR-mærke fra Aabenraa Kommune. CSR står for social ansvarlighed, hvor firmaerne påtager sig et socialt ansvar ved at give plads til udsatte borgere samt bidrage til uddannelsen af fremtidens arbejdskraft.
Fra Padborg har følgende firmaer modtager CSR-mærket: Fodterapeut Lone Bakowsky, Herluf Jørgensen A/S, Kruså El-service ApS, Frøslev Træ, DTK, Byggemester ApS og Bolig Syd. ■