
Mekaniker Jannik Roth, kontorassistent Janni Larsen, indehaver Christian Schleussner og mekaniker Søren Lorenzen , der har været ansat i 19 år.
CS-Auto i Padborg fejrer 10 års jubilæum
CS-Auto i Padborg fejrer lørdag 1. august 10 års jubilæum, og det markeres med åbent hus fra kl. 11 til 17, hvor der også er halv pris på bilvask.
Det var i 2010, at Christian Schleussner overtog det daværende Sørens Autoværksted i Padborg.
Med sig havde han i bagagen en masse erfaring med at rode med biler. Han blev i 1995 udlært hos Agerley i Aabenraa og kom herefter til VW i Kolding. Efter nogle år vendte han næsen hjemad og blev ansat hos Sørens Auto.
Da han fik nys om, at Søren Sørensen ønskede at sælge Sørens Auto, traf han en hurtig beslutning. Han kontaktede nogle banker og tingene faldt hurtigt på plads.
Christian Scleussner var nu den nye ejer af værkstedet på Bovvej 27 og omdøbte det til CS Auto.
Inden for det første år blev gennemførte han en større renovering med helt nyt kontor og ny vaskehal med topmoderne vaskemaskine. Vaskehallen er blevet kåret til Byens Bedste af byens borgere, og det er Christian stolt over.
Ud af de ialt otte ansatte hos CS Auto er fire af dem mekanikere. På det certificerede Bosch værksted udfører man alle former for reparationer og klargøringer på stort set alle biltyper. Herudover udfører CS Auto autohjælp og bjergning.
CS Auto forhandler også Varelotteriet og Landbrugslotteriet. Janni Larsen, der er ekspert på det område, tager sig samtidigt af al det fornødne kontorarbejde.
“Da jeg holdt åbningsreception for 10 år siden kom Finn Jørgensen fra Holbøl Landbohjem med maden. Nu når han lige at servere buffeten igen, inden han stopper. Det er da lidt sjovt. Jeg glæder mig til at se alle dem, der har lyst til at kigge forbi og fejre dagen med sammen med os”, fortæller Christian Schleusneer. ■
Skrevet af