Marianne Høgsted er kommende seniorchef i Aabenraa Kommune.

Chefen kommer fra Gråsten

Fra 1. november sætter Marianne Høgsted sig i stolen som ny seniorchef i Aabenraa Kommune og afløser dermed Anni Oksen, der har været afdelingschef siden 2016 og nu går på pension.

Marianne Høgsted har en baggrund som sygeplejerske og kommer fra en stilling som distriktsleder for Hjemme- og Sygeplejen i distrikt Fjord i Sønderborg Kommune. Hun har gennem store dele af sit arbejdsliv beskæftiget sig med ældrepleje og ser derfor frem til at lede udviklingen af seniorområdet i Aabenraa Kommune.

Ud over Marianne Høgsteds baggrund som sygeplejerske med flere års erfaring fra ældreplejen, kommer hun også med mange års ledelseserfaring og har en Master i Public Management fra SDU. Denne kombination var blandt andet afgørende for valget af Aabenraa Kommunes nye seniorchef, som et enigt ansættelsesudvalg stod bag.

Privat bor Marianne Høgsted i Gråsten og har tre voksne børn samt to børnebørn. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 2. oktober 2024

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Foto via.ritzau.dk

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.