Torben Nielsen fra Bygma er parat med varer af god kvalitet og et veluddannet personale til at betjene kunderne op til påske.
Foto Jimmy Christensen
Bygma gør klar til stort forårs rykind
Når temperaturen stiger, solen skinner og humøret topper, går der forår i det.
Det kan man mærke hos Bygma i Gråsten, hvor den daglige chef, Torben Nielsen, holder demo-dag både tirsdag og onsdag op til påske.
“Vi er parat til det helt store forårs rykind”, fortæller Torben Nielsen, der er chef for 14 ansatte i det lokale byggemarked.
“Når det er forår, tænker folk typisk på at få huset og terrassen renoveret. Nye drømme skal realiseres. Nogle overvejer at give facaden en ansigtsløftning, andre vil gerne købe ny grill, havemøbler eller haveredskaber”, fortæller Torben Nielsen, som står parat med kvalificeret personale til at rådgive kunderne.
“Vi har produkter af god kvalitet og et veluddannet personale. Det betyder meget for kunderne”, siger Torben Nielsen. ■
Skrevet af
Fotos af