Ved Bov IF’s 10-års jubilæum blev der udgivet et jubilæumshæfte.

Bov IF fejrer 50-års jubilæum med stor fest

Efter to svære år er der udsigt til fest og forløsning, når Bov IF markerer 50-års jubilæum lørdag 25. september.

Der er slidt mange gummisko og fodboldstøvler op, siden idrætsforeningen blev stiftet den 20. september 1972.

Bov IF var en sammenslutning af Kruså Boldklub, Fårhus Kruså Idrætsforening (FKI), hvor også Kollund hørte ind under, og Padborg Idrætsforening (PIF). 

Drivkræfterne var tre mænd, nemlig Herbert Johansen, Padborg, Erik Johannsen, Kruså og Kaj Teute, Fårhus. 

Den nye idrætsforening fik navnet Bov IF, da Bov var det eneste sted, som ikke havde nogen form for idrætsforening. 

Den nye bestyrelse besluttede, at spilledragterne skulle være rød/hvide for at markere det danske. Bov IF havde fra begyndelsen håndbold, fodbold og badminton på programmet. 

Siden er der kommet mange flere idrætsgrene til. 

Bov IF tæller i dag fodbold, gymnastik, svømning, badminton, volleyball, håndbold, tennis, petanque, e-sport og løb & motion.

Desuden har der gennem årene været dans, bowling, atletik- og motion, jiu-jitsu, bordtennis, ridning og en cricketafdeling, men de er alle blevet nedlagt af forskellige årsager. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.