
Direktør Peder Damgaard, Kollund, fortsætter med den overordnede ledelse.
BoligSyd fusionerer med administrationsselskabet Dalbo
De øverste myndigheder i såvel boligselskabet BoligSyd og i administrationsselskabet Dalbo a.m.b.a. har godkendt en planlagt fusion.
BoligSyd, som har knap 2.000 almene boliger i Aabenraa Kommune, bliver det fortsættende selskab.
Bestyrelsen for Dalbo, Søren Weiss, Nordborg, udtaler, at Dalbo har taget initiativet, idet de kan se større og større udfordringer for et administrationsselskab i takt med, at der bliver færre selvstændige boligforeninger i Sønderjylland.
Ifølge BoligSyds formand Leif Poulsen, så er det tegn på rettidig omhu, at de to selskaber bliver til ét.
I forvejen deler de to selskaber adresse i Humlehaven, Aabenraa.
De boligorganisationer har i forvejen mange års fællesskab og erfaringsudveksling.
BoligSyd vil som fortsættende selskab administrere ca. 4.000 almene lejeboliger.
Hovedparten er i Aabenraa Kommune med BoligSyds egne samt Rødekro Andelsboligforening samt Aabenraa Nye Boligforening. Derudover administreres lejemål i Løgumkloster-, Højer-, Rødding- og Nordborg boligforeninger. I alt vil der være ca. 25 ansatte i administrationen og et tilsvarende antal praktiske medarbejdere i boligområderne.
Direktør Peder Damgaard fortsætter med den overordnede ledelse, og Jan Mortensen vil fremover være forretningsfører for de selskaber der administreres fra kontoret i Aabenraa ■
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.