Site icon Gråsten Avis

Børn hædret med medaljer på Flagdagen

Børn hædret med medaljer på Flagdagen i Frøslevlejren (1)

9-årige Peter Christian Mortensen og 6-årige Johan Mortensen fik hver en børnemedalje. Her omgivet af deres far (bagerst) og oberstløjtnant Joakim Skovgaard Larsen og borgmester Jan Riber Jakobsen. Foto: Helle Hockerup

Børn hædret med medaljer på Flagdagen

9-årige Peter Christian Mortensen og 6-årige Johan Mortensen fik hver en børnemedalje. Her omgivet af deres far (bagerst) og oberstløjtnant Joakim Skovgaard Larsen og borgmester Jan Riber Jakobsen. Foto: Helle Hockerup

Børn hædret med medaljer på Flagdagen

Torsdag den 5. september markerede Aabenraa Kommune for 13. gang Flagdagen for Danmarks udsendte og veteraner. Markeringen fandt sted i Frøslevlejren.

Dagen begyndte med flaghejsning, hvorefter borgmester Jan Riber Jakobsen holdt tale. “Vi skylder jer respekt, støtte, anerkendelse og tak for jeres kamp for fred og frihed. Tak for jeres indsats”, sagde borgmesteren. Årets gæstetaler var oberstløjtnant Joakim Skovgaard Larsen, der den 1. juli tiltrådte som distriktschef for Hjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland. Han har selv været udsendt flere gange, blandt andet til Albanien, Kosovo, Iran og Afghanistan.

“Det handler om at repræsentere Kongeriget Danmark, og for langt de fleste går hjemkomsten godt. Veteraner er stærke mennesker med erfaring, kompetencer og evnen til at handle under pres. Det er egenskaber, som har stor værdi både for den enkelte og for samfundet”, sagde Joakim Skovgaard Larsen. Han understregede samtidig, at hjemkomsten for nogle veteraner kan være begyndelsen på en ny kamp.

Derfor er det vigtigt, at de, der vender hjem med fysiske eller psykiske følger, får den nødvendige professionelle hjælp og støtte. Efter fællessangen ”Altid frejdig, når du går” blev der uddelt børnemedaljer. Medaljerne er en særlig anerkendelse til børn, som i en periode har måttet undvære deres mor, far eller en anden nærtstående, mens vedkommende har været udsendt internationalt.

Tre børn modtog i år en børnemedalje: treårige Kyllian Kraushaar, seksårige Johan Mortensen og niårige Peter Christian Mortensen. ■

3-årige Kyllian fik en børnemedalje. Her omgivet af hans far Patrick og oberstløjtnant Joakim Skovgaard Larsen og borgmester Jan Riber Jakobsen. Foto: Helle Hockerup

Se alle billederne

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 7. september 2026

Skrevet af

Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Fotos af

Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version