Bogen Farlig Mand er spændende læsning om Flemming Sørensen, der var Stasi-spion.

Anmeldelse af ny bog

Sidst i 70erne flyttede den dengang velrenommerede danske udenrigskorrespondent Flemming Sørensen til Flensborg. 

Han var sidst i 40erne. Han fik arbejde på Flens­borg Avis og var i forvejen et kendt navn i spalterne som korrespondent for mindretallets avis, Jyllands-Posten, Dan­marks Radio og andre medier i Berlin, Bonn og Bruxelles.

Flemming Sørensen var en karismatisk, beleven og beundret skribent, der vakte benovelse og respekt i bladhuset og i mindretallet. 

Han var et journalistisk forbillede og en spændende person. I september 1982 blev han arresteret ved den dansk tyske grænse i Pad­borg mistænkt for spionage mod den danske og den tyske stat i DDRs tjeneste. Han blev fløjet til Bonn, hvor han sad fængslet, indtil der kørte en spionsag mod ham ved retten i Düssel­dorf i foråret 1983.

Chefredaktøren på Flens­borg Avis – landdagsmand Karl Otto Meyer, kunstneren Michael Witte, Aar­hus, med rødder i Syd­slesvig, fredsaktivist Bodil Meyer, Flemming Sørensens tredie hustru Maike Lohse gik sammen med fredsaktivister og journalister i brechen for den spionsigtede. 

Kronvidne

De bedyrede hans uskyld. Kron­vidnet i sagen mod ham var hans tidligere kæreste Nada Dzafic, der af pressen og retten blev beskrevet som en uligevægtig, forsmået og utroværdig eks-kæreste. Efter­retningstjenesterne kunne have bidraget med yderligere beviser, men holdt kortene tæt ind til kroppen og lod Nada Dzafic løbe spidsrod i retten, hvor hun hovedsageligt tjente til billig underholdning i den dansk-tyske presse. Sagen mod Flemming Sørensen smuldrede. Han blev løsladt og frikendt uden helt at kunne kaste mistanken af sig.

I 1989 faldt muren, og Stasi arkiverne blev senere åbnet. I 1997 afslørede Ekstra Bladet Flemming Sørensens Stasi-aktiviteter, som var så omfattende, at han havde fået Den Nationale Folke­hærs Fortjenst­medalje i bronze for sin velvilje, samarbejde og på eget initiativ indhentede informationer om frafaldne og flugtparate borgere i DDR. 

Flemming Sørensen hvervede også spioner for Stasi blandt kolleger og venner. Venstre­fløjen og fredsbevægelsen, som journalisten var stærkt aktiv i, da han kom til Flens­borg, må sammen med mange i hans nærmeste omgangskreds have følt det som en spand koldt vand i hovedet. De havde rejst 100.000 kroner til advokatsalærer i forbindelse med retssagen. Af­slø­ringerne var så rystende, at flere fremtrædende bekendte og organisationsfolk i ren og skær skuffelse nægtede at udtale sig om afsløringerne. De var rasende over forræderiet.

Da Flemming Sørensen blev skilt for tredie gang flyttede han i sommerhus på Avernakø og senere i stadig mindre lejligheder i Køben­havn, hvor han levede af folkepension. Han var udstødt, ensom og ugleset og gik vel nærmest i hundene frem til sin død i 2012.

Bogen Farlig Mand, som netop er udkommet på Lindhardt og Ringhof med Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensen som skribenter, forsøger at få svar på, om spionen fortrød sit stikkeri, der indbragte ham i alt en million kroner i nutidspenge over en peride på 40 år. Med sit travle virke som udenrigskorrespondent kunne han sikkert godt have tjent de penge på ærlig vis, men som vi ofte erfarer fra spionromaner, bliver stikkeragenter fanget ikke bare i eget, men også i statens – her Stasis – snærende net. Dette var blot virkelighed. Flemming Sørensen var en charmerende, beleven og karismatisk mand med et stort forbrug af alkohol og kvinder. I sit kølvand efterlod han sig en masse desillussionerede venner og folk, der troede på, han var en dedikeret fredsaktivist og dygtig journalist og ikke, som det viste sig – en ulv i fåreklæder. ■